Formålet med ekspertvurderinger er, at holde udgifter og tidsforbrug nede, ved ikke at skulle lave brugertest. Det gør man ved at erstatte brugerne med en ekspert eller en gruppe af eksperter. Når man får lavet en ekspertvurdering bruger man ekspertens udtalelser i stedet for en test ,med virkelige brugere. Præmissen er at en ekspert har så meget viden om brugervenlighed, at vedkommende hurtigt og lige så godt som brugere, kan finde fejl og mangler i designet af produktet. Eksperten/eksperterne gennemgår produktet (en kritisk gennemgang af alle funktioner) og kommer med en samlet vurdering. Det er vigtigt at eksperten både kender til produkttypen og brugergruppens behov og kundskaber.
- Mål: Bruge en eksperts viden til at afdække kvalitet, funktionalitet og afsløre fejl og mangler
- Metode: Ekspert gennemgår kritisk læremidlet og kommer med en vurdering
- Fordel: målrettet og resultatorienteret konklusion + minimale udgifter (Ulempe: ekspertvurdering >< brugernes oplevelse)
- Anvendelse: kan anvendes lige fra prototype til færdige produkter
Procedure:
- Find ekspert, der kan forholde sig neutralt
- Eksperten gennemgår produktet: åbent – struktureret (bestemte emner, funktioner)
- Udarbejder en resultatliste – virker/virker ikke + inddele problemer: detalje/kritisk