Støjkilderne er gengivet som filtre, som henholdsvis afsender og modtager har. Vores individuelle filtre er udtryk for, hvordan vi hver især er skruet sammen op det tidspunkt, hvor vi kommunikerer.

Selve kodningen består i, at afsender omsætter en idé til en meddelelse til en bestemt modtager eller modtagergruppe i en bestemt kanal. Kanalvalget kan indebære eventuel ”teknisk støj”, som ikke er omfattet af de personlige filtre.

Afsenderes opgave er at være så præcis og klar som muligt i forholdet til modtageren, så budskabet – meddelelsen – når frem til modtageren på en måde, som den pågældende modtager kan forstå og afkode. Man kan sige at den del af kommunikationen knytter sig til transmissionsparadigmet – meddelelsens vej fra afsender til modtager

Men hvis modtager responderer på meddelelsen, hvad der naturligt sker, når vi fx taler direkte med et andet menneske, så er det interaktionsparadigmet, som kommer i spil. Der er dialog mellem den oprindelige afsender og modtager. De kommunikerer med hinanden og skiftes til at være i afsender- og modtagerrollen.

Som det fremgår af modellen, er der tilføjet en tredje mulighed, nemlig modtagerens eventuelle videresendelse af meddelelsen til andre modtagere i vedkommendes netværk. Det er udtryk for det fænomen, som totrinshypotesen beskriver. Modtageren er formidler af afsenderens meddelelse og tilslutter sig den bagvedliggende mening med den. I nogle tilfælde kan modtager også tilpasse meddelelsen, så den bedre går igennem de andre modtageres filtre. Dem kender hun/han nemlig bedre end den oprindelige afsender.

Modellen kan anvendes, når vi skal beskrive eller analysere en bestemt kommunikationssituation, men den er også god at have i baghovedet, når vi selv skal indlede en kommunikation. Hvordan sikrer vi os en respons fra modtager? Hvordan koder vi meddelelsen bedst? Hvilken kanal vil være den mest relevante i situationen? Hvilke filtre har jeg? Hvilke filtre har modtager, eller hvilke forventes hun/han at have? Etc. Det er spørgsmål, vi altid skal være opmærksomme på, når vi kommunikerer.

Kilde:
Thorborg, S. (2014). Kommunikation - teori og praksis., S. 196-198, Kbh.: Hans Reitzel