I offline kommunikation taler vi om AIDA-modellen. Når vi taler om sociale medier kan vi med fordel bruge LEAP-modellen, som i langt højere grad tager højde for, at vi har med interaktive medier at gøre, hvor brugeren er aktiv deltager i stedet for passiv modtager.

Listen

Lyt til, hvad der foregår på sociale medier. Hvis afsender allerede har en tilstedeværelse på sociale medier kan man lytte til feedbacken, man får. Er folk interesserede i dine budskaber? Synes folk godt om den måde, du formulerer dem på.

Hvis afsender ikke allerede er til stede på de sociale medier, kan man prøve at afkode tonen. Hvad taler folk om? Hvad er jargonen? Er der en intern humor, man kan prøve at ramme? Husk hvad Vaynerchuk siger: Kommunikationen skal foregå på mediets præmisser.

Engagement

Tal med folk i stedet for at tale til folk, og deltag i de ting, der foregår. Det vi også få folk til at engagere sig. Læg op til brugerdeltagelse. Sociale medier er nu engang sådan indrettet, at hver gang nogen taler med dig, så kommer dit budskab længere ud.

Action

Action ligner action i AIDA-modellen. Det handler om at få folk til at handle på dine budskaber. Det kan være at købe dit produkt, dele dit opslag, stemme på dig eller enhver anden form for handling, som du ønsker at din modtager skal foretage sig.

Pass it on

Sociale mediers store styrke er, at tingene kan sprede sig helt af sig selv. Hvis vi ellers har gjort vores arbejde godt nok, vil folk selv aktivt sprede vores budskab. Det er det, man også kalder ‘viralt’ fordi tingene spreder sig som en virus. At lave noget viralt er cirka lige så nemt som at lave et stort sommerhit. I sidste ende kan man kun lave noget godt. Om det bliver viralt eller ej er op til brugerne. Heldigvis er der meget andet man kan gøre for at få folk til at dele budskabet. Man kan for eksempel helt enkelt opfordre dem til det. Det er især let, hvis man har en god sag.


Kilde:

https://socialbydesign.wordpress.com/2010/01/31/from-aida-to-leap/