Empiriske undersøgelsesmetoder

I det kvalitative interview prioriteres fortællingen, hvilket skal få intervieweren til hele tiden at fremkalde nuancerede beskrivelser.

At arbejde med fokusgrupper til generering af data kan være svært, men til forskel fra det kvalitative interview, kan man bruge deltagernes viden til at afdække ny viden. Dermed behøver man ikke selv være ekspert i det felt man forsøger at afdække.

Ved et kontrolleret eksperiment opstilles nogle helt klare brugssituationer som gerne vil testes. Ved at kontrollere hvad der testes på, undgår man at andre forhold får indflydelse på testen. Man kan derfor teste på helt specifikke ting.

Med udgangspunkt i de retningslinier der er beskrevet, i forbindelse med design af løsningen, kan man lave en tjekliste som sikrer at alle funktionaliteter er implementeret i løsningen. Man kan desuden benytte den i en brugertest, for at teste hvilke af de implementerede funktioner brugerne benytter

Ved at opsætte et log-værktøj på f.eks. en hjemmeside, kan man indsamle en masse informationer om brugen, f.eks. hvor mange brugere besøger siden, hvad klikker de på, hvor længe er de på den enkelte underside osv..

Testen giver designerne en masse information om, hvordan brugerne opfatter kommunikationsproduktet. Testpersonernes kommentarer (tanker) skrives ned eller optages på video under testen og danner grundlag for vurdering af produktets brugervenlighed.

Netnografi en online forskningsmetode med oprindelse i etnografi, er forståelse af social interaktion i moderne digitale kommunikationssammenhænge.

Et digitalt spørgeskema kan bruges til indsamling af kvantitative data og giver, hvis designet rigtigt, en forholdsvis nem adgang til statistisk behandling af de indkomne data.

Feltundersøgelser er en metode der kan bruges til at undersøge et givent produkt i en brugssammenhæng. Hvis man fx arbejder med hjemmesidedesign, vil man kunne bruge feltundersøgelsen i forbindendelse med forundersøgelsen, for at indsamle data om brugssituationen.